Af Bjarne Bekker
Og når man er født ud af en slægt, hvor lugten af hav og tang, maling og fernis er selve livets salt (og hvor saltet kan være vigtigere end ægget!), er livsbanen afstukket på paletten.
Som det hed i Fyns Venstreblad ved debutudstillingen på Filosofgangen i 1946: »Sønnen er ved at blive en farlig konkurrent til faderen. Den kun 22-årige maler er i stærk udvikling. Hans store, enkle former er et særkende«.
Du kan ikke sætte Povl i bås
Anmeldere ynder brug af etiketter. Men du kan ikke sætte Povl i bås, hverken menneskeligt eller kunstnerisk. Øhavets Maler sejler egne veje og spartler egne træk på livets og kunstens lærred.
Når Povl kaster et blik i tilværelsens lyse bakspejl, er der altid
vand til mindst én af siderne. Tiden på Drejø, på Als, ved Åbenrå og ved Limfjorden har præget maleren med det milde, fynske sind.
Selvom Povl er maler med stort M, pusler han kærligt og nænsomt om H'et i håndværk. Slægtens stolte traditioner i malerfaget blev aldrig sendt bort på åndens vinger. Håndværk i alle nuancer er en del af hverdagen på Drejø, hvor ingen kalder forgæves på en alsidig hånd. Inspirationen virker ofte begge veje.
Luftens og havets farver bliver håndgribelige
Men det er under loftet i den hyggelige gård, Øhavets Maler stortrives. Det er her, inspirationen vender op og ned på dag og nat, på rammer, rum og tid.
Povl er en tydelig ynder af kombinationen hav og land. I store, grove charmerende træk behersker han sit motivvalg og gør luften og havets farver håndgribelige. Farverne skal sprænge rummet. Et spejlblankt hav er noget af det flotteste, Povl Jespersen kan forestille sig...
Thi selvom Poul - og hans livs allestedsværende Mimi - gang på gang har vendt bøtten, er farven fra hav og fjord altid indenfor synsvidde.
Det storladne grønne, øverst i Limfjordens himmelhvælv, er det
seneste årti afløst af stærke blå farver. Så blå, som kun Øhavets Maler finder dem på livets færd over hav og fjord i det elskede
øhav...
|

Ikke mindst det maritime liv i Det sydfynske Øhav har inspireret malersønnen fra Ballen.

Det hyggelige galleri ligger i den længe, der vendte over mod katatsrofebrandens arnested Sankt Hans aften 1942.
|